Søhelten fra Fredericia
Mindehøjtideligheden for Peter Buhl 6. juli 2012
Peter Buhl blev født i Fredericia 16. maj 1789 som søn af byfoged og kancelliråd Hans Huhl og hans hustru Mette Dorthea Buhl. Peter gik i skole i Fredericia, og faderen ville gerne have at Peter Buhl blev jurist, men sønnen havde andre planer - han ville ind i flåden, så den 31 marts 1803 startede Peter Buhl som søkadet i flåden.
Året er 1807 Peter Buhl havde færdiggjort sin uddannelse i marinen, og fik sin første komando, han blev fører af en armeret barkasse og underlagt premiereløjtnant Christian Wulff som fik base i Kalvebod Strand med to kanonbåde og to barkasser. Formålet var at forstyre englænderne mest muligt - som Danmark var i krig med. Englænderne var ved at lave et kanonbatteri ved Enghave. Englænderne havde opdaget de fire danske både og den 27. august åbnede det engelske batteri ild mod de danske både. Peter Buhls barkasse blev ramt af en kanonkugle, som sårede flere af besætningen, Peter Buhls venstre arm blev knust. Premiereløjtnant Wulff trak bådene ud af kampen og trak sig tilbage inden for Langebro. Peter Buhl blev bragt til søværnets hospital, hvor hans venstre arm blev amputeret.
For hans ferme, raske og mod ved træfningen med det engelske barreri, blev Peter Buhl samme år udnævnt til sekundtløjtnant.
I foråret 1808, da Peter Buhl var ved at være helt rask, blev han sendt til Korsør for at føre tilsyn med nyindkaldte matroser. Ikke lige et job for den nye sekundtløjtnant, så han søgte om igen at komme på søen. Ansøgningen blev imødekommet, Så Peter Buhl fik komandoen over Kanonjolle Nr. 1 med station i Kalvebod Strand, men allerede en måned senere fik han ordre til at tage til Nakskov, hvor han skulle sørge for, at briggen Tickers blev gjort sejlklar. I marts fik Peter Buhl komandoen over en kanonchalup og deltog i kampen mod den engelske fregat Melpomeme ved Omø d. 23. maj.
De følgende år tog Peter Buhl adskillige priser, der gjorde ham ret velhavende med prisepengene.
I januar 1811 havde Peter Buhl den store sorg, at hans forlovede Carla Brenni, der som forældreløst barn var blevet optaget i hans forældres hus, blev syg og døde i februar.
Senere samme år fik Peter Buhl komandoen over kanonchaluppen E 7, som hørte til flotille ved Fladstrand. Han deltog i den uheldige ekspedition i marts 1811. Landgangen på Anholt mislykkedes, så styrkerne måtte flygte, en del af styrken , der undslap blev reddet af Peter Buhls kanonbåd. Englænderne optog forfølgelsen med fregatten Tartar og briggen Sheldrake. Peter Buhl trak briggen efter sig, hvorved det lykkedes de andre kanonbåde at undslippe. Men Peter Buhl måtte overgive sig til briggen, der førtes af en ridderlig engelsk søofficer James Pattison Stewart som Peter Buhl skulle mødes med to gange senere. Peter Buhls dage som krigsfange varede kun 11 dage, hvorefter han blev udvekslet og blev chef for kanonchalup 3. som han dog hurtigt byttede til en tidligere engelsk kanonbåd Prise Nr. 2 som begge tilhørte løjtnant Falsens flotille. Under denne deltog Peter Buhl den 5. juli i angrebet på en stor engelsk konvoj sydøst for Hjelm, hvor han blev såret i ryggen og taget til fange , atter af kaptajn Stewart på Sheldrake. Efter en måned i fangenskab på Anholt blev han igen udvekslet, hvorefter Peter Buhl rejste til Fredericia, for at komme til kræfter og få helet sine sår. 1812 ansættes han som løjtnant på den nybyggede fregat Najaden. Kaptajnen var Hans Peter Holm. Fregatten satte kurs mod Norge. 6. juli 1812 søgte fregatten tilflugt i Lyngør havn, men blev opdaget og angrebet af det engelske af linjeskib Dictator, ført at kaptajn Stewaet. Efter 1½ times kamp blev den danske fregat fuldstændig ødelagt og Peter Buhl var blandt de faldne. Peter Buhl og de faldne blev begravet i en fællesgrav på Askeø.
Mindestenen for Peter Buhl, der blev opsat på Skanseødden i Fredericia i amledning af 100 års dagen for hans død.